Årsmøde 2010
Kort referat
Referat
af årsmødet 2010
afholdt den 11. februar 2010 kl. 19 i Sct. Jørgensbjerg Sognegård, Møllehusvel 120, Roskilde.
Lisbeth Molter Zenth bød velkommen og foreslog Peder Kjærsgaard som dirigent.
Peder Kjærsgaard blev enstemmigt valgt, og Lisbeth Molter Zenth gav ordet til dirigenten.
Peder takkede for valget og konstaterede, at årsmødet var lovligt indkaldt og dermed beslutningsdygtigt.
Der blev valgt 2 stemmetællere.
Derefter gav Peder Kjærsgaard ordet til hospicechef Lise-Lotte Andersen.
Lise-Lotte Andersen fortalte, at det havde været et godt år for Hospice Sjælland. De har haft et meget fagligt dygtigt personale. Beboere og pårørende har været glade for ophold på hospice. Lise-Lotte orienterede om, at flere hospicer er på vej og nævnte at hun og souschefen Linette skal varetage opstart og ledelse af nyt Hospice.
Lise-Lotte takkede aktivitetsudvalget og de frivillige for arbejdet i 2009.
Der er lavet smukke rosenkort, som sælges til fordel for Hospice Sjælland.
Hospice Sjælland har fået ny læge, Jette Ingerslev.
Lise-Lotte omtalte Hospice Sjællands fødselsdag med indvielse af det nymøblerede Orangeri. Hospice Sjælland modtog ved fødselsdagen et teleslyngeanlæg fra støtteforeningen.
Lise-Lotte afsluttede med at læse digtet ”Invitation” og fortalte, at netop dette digt har været og er til inspiration for personalet i deres arbejde.
|